Som blommen i et æg

Gårdens liv er mangfoldigt. De mange høns er i centrum, og vi gør rigtig meget for, at de skal trives. De får selvfølgelig grovfoder og derudover alt vores grøntsagsaffald, som de elsker – og så skal man jo ikke kimse af en blomme eller to – eller et kirsebær, eller æble, der er faldet på jorden. Det giver velfærd at have hønsegård i en frugtplantage. Og den velfærd afspejles både i en rigtig høj ægkvalitet, som vi hele tiden søger, men også i en høj og stabil produktion, som vi selvfølgelig er afhængige af.

Jordens frugtbarhed

Vigtig er også jordens frugtbarhed. Og der bidrager den gode hønsegødning selvfølgelig. Derudover har vi et sædskifte, hvor vi forsøger at stimulere livet i både jord og planter, så vi kan dyrke grøntsager af høj kvalitet, hvad der er vores store ambition. Vi dyrker en meget stort antal forskellige grøntsager, mest fordi vi elsker mangfoldighed, men også fordi, vi på den måde bliver mindre sårbare overfor de forskellige dyrkningsforhold, som de enkelte år byder på.

Mangfoldighed

Mangfoldighed er i det hele taget en hjertesag for Svend Erik, hvilket man også kan se af den meget brogede flok, der arbejder på gården. Det er et ægte menneskemøde, der har sin helt egen værdi, som vi alle værdsætter.

Kunderne

Butikkens kunder bidrager med endnu en dimension. Alle kommer med ønsket om skaffe sig gode fødevarer og med viljen til at bidrage til et sundere samfund. Også her får vi mennesker næring.

Se billeder fra gården


Hønsegård i Regnvejr

How to Share With Just Friends

How to share with just friends.

Posted by Facebook on Friday, December 5, 2014

 

Man kan godt overveje, hvad udtrykket en våd høne egentlig dækker. Her er en ordentlig flok, der ikke har lyst til at finde ud af det!